Med Parisaftalen satte verden sig for at indfri en målsætning om en nettoudledning af drivhusgasser på nul, og i dag haster det mere end nogensinde med at mindske dem fra alle industrisektorer.

Landbruget, som bidrager med op til 22 procent af den globale udledning af drivhusgasser, er et vigtigt fokusområde.

En måde at mindske kulstofudledningerne i landbruget på er at kombinere agerdyrkning og dyrehold med solcelleteknologi ved at integrere solpaneler på marker med afgrøder, drivhuse og områder med husdyrhold.

Metoden, som ofte bliver kaldt ‘agrivoltaics‘, kan hjælpe landmændene med at reducere deres CO2-aftryk, mens de fortsat producerer fødevarer.

Fra ‘arealspild’ til dobbelt anvendelse

‘Agrivoltaics’ kan også afbøde effekten af ét af de vigtigste kritikpunkter, der ofte bliver fremsat mod solenergi: At solcelleanlæg er ‘spild’ af store områder af landbrugsjord, som ellers kunne bruges til fødevareproduktion.

På nuværende tidspunkt optager solcelleanlæg kun 0,15 procent af Storbritanniens samlede areal – og det er ikke meget i forhold til de 70 procent af arealet, der er afsat til landbrug.

Det mest enkle eksempel på et ‘agrovoltaisk’ system er konventionelle, krystallinske siliciumsolceller (de mest almindelige solpaneler), installeret i marken sammen med husdyrene.

Denne metode er blevet mere og mere populær i de senere år af tre årsager:

Den fremmer og øger biodiversiteten, fordi markerne ikke kun bliver brugt til én afgrøde (monokultur), med regelmæssigt sædskifte eller høstes til ensilage.
Den øger produktionen, fordi dyrene nyder godt af skyggen og den sundere vækst på græsgangene.
Solcelleanlæg reducerer omkostningerne til vedligeholdelse, fordi dyrene kan holde græsset nede – og det sker alt sammen, mens solpanelerne leverer ren energi, som er genereret lokalt.

Balancere afgrødernes og solpanelernes lysbehov

Men hvis de ikke bliver sat op korrekt, kan ‘agrivoltaics’ forårsage problemer.

Én af de største udfordringer, når ‘agrivoltaics’ bruges på marker, hvor der dyrkes afgrøder, er at balancere behovet for sollys mellem afgrøder og solpaneler.

Afgrøderne har brug for lys for at vokse, og hvis solpanelerne blokerer for meget sollys, kan det have en negativ effekt på afgrødeudbyttet.

Denne udfordring varierer fra sted til sted. I lande med færre solskinsdage som Storbritannien er det vigtigt, at mere sollys kan trænge igennem panelerne.

Men steder som Spanien eller Italien kan lidt skygge faktisk hjælpe afgrøderne ved at reducere stress fra den intense varme i sommermånederne.

Det er svært at finde den rigtige balance, da det afhænger af lokale forhold, typen af afgrøder og endda behov hos bestøvere som bier.